Produkter

Search
Amalie Search & Selection kan tilbyde Executive Search, hvis kunden ønsker en diskret proces.

Selection
Amalie Search & Selection tilbyder at finde den ideelle kandidat via annoncering i førende trykte medier, på internettet samt i fagpressen.
Ofte løses en rekrutteringsopgave ved en kombination af annoncering i den trykte presse, på internettet samt Search i database og personligt netværk. Dette tilsikrer en grundig gennemgang af potentielle kandidater i markedet.

Executive sparringspartner
Amalie Search & Selection er den naturlige sparringspartner for kandidater i forbindelse med jobsøgning. Vi tilrettelægger altid et individuelt forløb, hvor vi i fællesskab afdækker kandidatens personlige kompetencer og karrieremål, optimerer cv og sparrer omkring konkrete jobansøgninger, leads, netværk etc. Derudover rummer forløbet sparring i relation til den gode jobsamtale.

Outplacement
Det er vigtigt, når en virksomhed skal tage afsked med en medarbejder, at det gøres på en ordentligt måde. Amalie Search & Selection kan tilbyde Outplacement til medarbejdere som af den ene eller den anden grund er blevet opsagt.

Interim Management
Via netværk og database er det muligt inden for et kort tidsrum at præsentere kvalificerede kandidater inden for en række fagområder (HR, økonomi, drift og produktion)

Assesmentcenter
Virksomheder slår ofte stillinger op internt for derved at rekruttere inden for egne rækker, inden de vælger at søge eksternt.
Amalie Search & Selection kan som sparringspartner med linie- og funktionschefer hjælpe med at formulere opgaver for og/eller problemstillinger fra virksomheden.
Efter kandidaterne har forberedt et oplæg, udfordres de enkeltvis ved en præsentation, herigennem får virksomheden et godt grundlag for at bedømme den enkelte kandidats potentiale.
I assesmentcenter indgår ofte testning.

Testning
Psykologiske test
Hos Amalie Search & Selection anvender vi personlighedstest i forbindelse med udvælgelsesprocessen. Personlighedstesten er ikke et fravælgelsesværktøj men indgår i den samlede vurdering af kandidaterne, og skal snarere opfattes som et hypotesegenerende arbejdsværktøj, der kan hjælpe os med at afdække, hvordan kandidaten sandsynligvis vil agere i det konkrete job i den pågældende virksomhed. Kandidaterne får altid en grundig personlig tilbagemelding på deres profil, og dette sker naturligvis, inden kunden modtager feedback på det samlede kandidatfelt.

Hos Amalie Search & Selection har flere af vores konsulenter stor erfaring med brugen af testværktøjer, og vi anvender udelukkende de førende test på markedet, som lever op til validitets- og reliabilitetsnormerne for psykometriske værktøjer. Samtidig følger vi de etiske retningslinier for brug af test i erhvervslivet udformet af Dansk Psykolog Forening i 1998. Disse retningsliner sikrer, at der er en international standard i forhold til testbrugeren, og samtidig sikrer de kandidaternes rettigheder.

NEO PI-R er en struktureret personlighedstest, der er funderet på den internationalt anerkendte Fem-Faktormodel (relateret til the Big Five). Testen er baseret på flere årtiers amerikansk og britisk forskning inden for personlighedspsykologien og fremstår i dag som den mest valide test på markedet globalt set. NEO PI-R indeholder 240 spørgsmål og måler 5 grundlæggende personlighedsdimensioner. Desuden måler testen 30 personlighedstræk (facetter), hvilket gør testen til et meget præcist værktøj. De fem overordnede personlighedsdimensioner i NEO PI-R er:

Emotionelle reaktioner
Ekstroversion
Åbenhed
Venlighed
Samvittighedsfuldhed

Anvendelsesmuligheder
NEO PI-R har et bredt sigte, og kan således anvendes både i forbindelse med leder-, medarbejder- og teamudvikling såvel som i rekrutteringsøjemed.

Vi anvender også test, som måler kandidatens kognitive profil, dvs. IQ test. Alt efter opgavens karakter, kan vi sammensætte et testbatteri, som er relevant til opgaven.